Velkommen til Aldrig Alene

Et initiativ til hjælp for unge

vi taler om det, børn og unge ikke tør tale om

Er du ung og føler du dig nogle gange alene eller ked af det, er du klemt i en skilsmisse, føler du dig mobbet eller giver livet dig udfordringer, som du gerne vil tale med en voksen om? En voksen som du kan stole på, som måske fra egen krop kender til dine problemer, men som ikke er i din nærmeste omgangskreds? Så er du landet det helt rigtige sted.

I Aldrig Alene hjælper vi børn og unge, som føler sig udfordret.  Dine udfordringer kan være mange; du kan føle dig forkert, ensom, klemt i en skilsmisse, påvirket af mobning, uvirkelige idealer, dødsfald mm.

 I Aldrig Alene har vi skabt en platform, helt uden omkostninger for dig som ung, der skaber kontakt mellem dig og en erfaren voksen, der kan støtte og hjælpe. Som ung vælger du selv, hvilken erfaren voksen, der skal hjælpe dig videre med dine udfordringer.

 

Aldrig Alene fokuserer på tillidsrelationen mellem ung og den erfarne voksne.

For at sikre tillidsrelationens opbygning matches dine behov op imod en erfaren voksens relevante erfaring.

I Aldrig Alene kan du komme i kontakt med nogen 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Du bliver guidet, lyttet til og hjulpet med viden og værktøjer. De erfarne voksne er alle frivillige og vi rekrutterer og screener med krav om børneattest, ren straffeattest og professionelle referencer.

Aldrig Alene er startet af Executive coach Lotte Klink, der har mange års erfaring med at hjælpe børn og unge. I vores bestyrelse sidder blandt andet Ulrik Wilbek. Ham kender du sikkert som succesfuld træner for de danske håndboldpiger.

Meget snart kan du downloade vores app, der vil guide dig igennem til en erfaren voksen. Har du brug for hjælp nu og her så kontakt Lotte Klink på tlf. + 45 41 14 64 14.

Vil du være erfaren voksen hos Aldrig Alene?

Fundamentet for Aldrig Alene er ”at give” ubetinget. Den ubetingede glæde ved at hjælpe et andet menneske, der har brug for det, er motivationen og drivkraften. Vi søger hele tiden erfarne voksne, der gerne vil hjælpe. Du skal være god til at lytte og være villig til at hjælpe andre videre fra et tungt sted i livet. Ikke nødvendigvis som en del af dit professionelle liv, men det kan være du har fået værktøjer i forbindelse med noget du selv har været ude i; en stresssituation, et dødsfald, en skilsmisse, ensomhed eller andre situationer, der kan være svære at håndtere. Dine empatiske evner er helt afgørende for at kunne være erfaren voksen hos Aldrig Alene.

Målet med Aldrig Alene er at hjælpe de unge når de befinder sig i en svær situation eller periode og klæde dem på med viden og værktøjer. De skal blive i stand til at klare sig selv og måske få lysten til at give den erfaring videre til andre i samme situation. Flere eksempler viser at et ungt menneske i problemer blot behøver én person til at hjælpe dem videre i livet. Det er målet med Aldrig Alene.

Vi stiller store krav inden man kan blive erfaren voksen hos os. Du bliver kommer igennem et interview og vi beder om børneattest, ren straffeattest og referencer fra dit professionelle liv, uanset om du har været skolelærer, brandmand, afdelingsleder eller direktør.

Kontakt Executive Coach Lotte Klink på tlf. +  45 41 14 64 14, eller på mail lotte@lotteklink.dk hvis du vil vide mere.

NYHEDER

Ingen nyheder lige nu

Skriv til os

Vil du vide mere, så skriv til os

Jan HjørdieHome