Gitte

Chat med

Gitte

Hej, jeg hedder Gitte og bor i Midtjylland sammen med min familie.

Hvorfor er du frivillig hos Aldrig Alene?

I min fritid træner jeg fitness, og jeg holder utrolig meget af at gå nogle lange ture. De lange gåture bliver kombineret med min interesse for at lytte til en god podcast. Når jeg ikke lytter til podcasts, så bruger jeg meget af min fritid sammen med min familie.

Udover familie, podcasts og træning så arbejder jeg med mennesker, hvilket giver utrolig meget mening.

Jeg ved, at der er mange unge som mangler en at snakke fortroligt med, og jeg vil meget gerne være den voksne der lytter. Da jeg var ung, og stod foran alle livets udfordringer, så oplevede jeg også sommetider at være helt alene. Jeg manglede den voksne som tog mig alvorligt, og lyttede til alt det som var svært. Derfor vil jeg gerne være den voksne som lytter, da mit hjerte brænder for at arbejde med børn og unge, som af den ene eller den anden årsag har det svært. For selvom håbløsheden kan virke overvældende, så har jeg også selv erfaret, at man kan overvinde rigtig meget. Et skridt på vejen er at tale med nogen, om alt det der fylder. At turde give slip og lukke op, for ingen skal stå helt alene med alt det der er svært.

 

 

Fortæl lidt om dig selv