Find ledige frivillige længere nede på siden, samt akut-chatten!

Du kan føle dig tryg og sikker hos os

Aldrig Alene tilbyder dét, som de andre anonyme rådgivninger ikke kan - nemlig, at du kan chatte med den samme voksne lige så længe, du har brug for det, så du ikke skal fortælle din historie forfra hver gang. Vi ved, at det kan være rigtig svært at skulle starte forfra, og derfor ønsker vi, at der skal være tillid til den, man chatter med.

Aldrig Alene tilbyder dét, som de andre anonyme rådgivninger ikke kan - nemlig, at du kan chatte med den samme erfaren voksen lige så længe, du har brug for det, så du ikke skal fortælle din historie forfra hver gang. Vi ved, at det kan være rigtig svært at skulle starte forfra, og derfor ønsker vi, at der skal være tillid til den, man chatter med. 

Aldrig Alene er for børn og unge mellem 13-25 år, og vi kan tale med dig om alt - også det, andre ikke tør tale med dig om, og hos os er du anonym. Når du opretter dig på vores chat, skal du blot indtaste en e-mail og et kodeord. Her kan du eventuelt oprette en ny mailadresse, som du kun bruger til dette formål, hvis dit fornavn eller efternavn indgår i din private mail. Igennem denne mailadresse, kan du komme ind på den samme chat, hver gang du logger ind, så du altid er sikret i at kunne chatte med den samme erfarne voksen. Og bare rolig, vi kan ikke se din ip-adresse, så du forholder dig stadig anonym.  

For os er det vigtigste, at du føler dig hjulpet og er tryg i samtalen! 

Hvorfor Aldrig Alene?

På baggrund af en onlineundersøgelse med over 100 unge er denne chat blevet til. De unges ønsker i onlineundersøgelsen var:  

  • Let tilgængelighed 
  • Den samme voksen at tale med hver gang 
  • Ingen åbningstider 
  • Kun en chat 
  • At være anonym 

Derfor er denne platform blevet bygget efter deres ønsker. Som ung kan man gå ind på chatten og vælge netop den erfarne voksen, som man ønsker at chatte med. Så snart den voksne er valgt, er I "låst" til hinanden i chatten, og kan derefter chatte 24/7 i et lukket forum.  

Baggrunden for at du kan tale med den samme voksen hver gang, er for, at du ikke skal gentage din historie. I får derfor et bånd til hinanden, hvor der bliver bedre plads til, at I kan bygge videre fra der, hvor i sidst afsluttede chatten.  

Det kan være, at du har behov for kun at chatte en enkelt dag, men du har også mulighed for at chatte i længere tid, hvor relationen mellem dig og den samme voksen kan danne en relation, der varer mange år. Der er ingen begrænsning. 

Du kan vælge en frivillig fra listen, der står som ledig.

Bliver man tilknyttet en fast voksen?

Ja, det gør man. Så snart du har valgt en voksen, er i to "bundet" sammen, indtil du ønsker at få det opløst. Hvor længe, du har brug for at chatte med den frivillige, er op til dig. Hos os er det dit behov, der er vigtigst.  

Vi vil anbefale, at hvis du har behov for en kort snak, så vælg vores akutchat, og hvis du har behov for længerevarende kontakt, så find en fast frivillig, som du ønsker at tale med.  

Oplever du problemer, så send en e-mail til ung@aldrigalene.dk eller log på akut-chatten, så vil vi prøve at løse det så godt som muligt sammen med dig. 

Hvor hurtigt svarer I?

Vi svarer så hurtigt som muligt. Hvis du vælger en erfaren voksen fra listen, vil den erfarne voksen normalt svare inden for 24 timer. 

Venter du på svar og har behov for akut hjælp nu, anbefaler vi, at du kontakter www.bornetelefonen.dk.

Anonymitet og underretningspligt

Aldrig Alene er et lukket forum. Vi kan ikke se din ip-adresse, eller hvor du bor. Uanset hvem du taler med, er du anonym, og vi vil altid forsøge at hjælpe dig så godt som muligt. 

De frivillige har dog underretningspligt, når de taler med unge under 18 år. Alle voksne i Danmark har pligt til at hjælpe børn og unge, der bliver udsat for svigt eller er i fare. Det betyder, at hvis du fortæller om nogle alvorlige ting, som du bliver udsat for, så har vi pligt til at sige det videre for at kunne hjælpe dig bedst muligt. Du bestemmer selv, om du er klar til at fortælle, hvem du er, hvor du går i skole eller andet om dig selv, som kan identificere dig, og vi kan selvfølgelig kun give informationer videre, som vi har fået fra dig. 

Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, så hvis du føler dig usikker, så tøv ikke med at spørge os. 

I helt særlige og meget sjældne tilfælde, kan vi vælge at bede politiet om hjælp til at finde dig for at sikre, at du får hjælp. Det gør vi, uanset hvor gammel du er. Det er dog en udvej, som vi helst ikke ønsker at tage i brug. Skulle det ske, vil vi dog altid informere dig om det. 

Hvis du er i akut livsfare, vil vi henvise til egen læge eller 112. 

Chat med...

Sorg

Pia

Pia

Da jeg var 17 år, mistede jeg min tvillingebror. Dengang snakkede man ikke rigtig med nogen om det. Det havde jeg virkelig brug for, men fik aldrig den hjælp jeg have brug for. Jeg er frivillig i Aldrig Alene, fordi jeg gerne vil hjælpe med den sorg, som så mange bærer rundt på, uden at have nogen at snakke med. Det er 43 år siden, jeg mistede min bror, men jeg tænker på ham hver dag og savner ham stadig.
Pia er ledig. Læs mere om Pia
Karina

Karina

Jeg mistede min mor for nogle år siden , jeg ved hvor ondt det gør at miste en ,som stod mig meget nær ,og der går ikke een dag ,hvor jeg ikke tænker på hende. Her igennem lærte jeg , hvordan man håndterer sorgen, når den kommer tæt på. De redskaber vil jeg bruge fremadrettet her i Aldrig Alene, og jeg glæder mig til at chatte med dig. 
Karina er ledig. Læs mere om Karina
Ane

Ane

Da jeg var 13, blev min mor syg og derefter meget fraværende i mit liv. Jeg var meget alene, også med mine tanker om det. Jeg var heldig dengang at have gode bedsteforældre og andre familiemedlemmer, men som jeg i årenes løb dog har mistet og stadig kan savne. Måske kan min erfaring være en hjælp for dig?
Ane er ledig. Læs mere om Ane
Nanna

Nanna

Jeg var lige fyldt 21 år og 28 år, da jeg mistede hhv. min far og mor.  Særligt da jeg mistede min far, havde jeg et stort behov for at tale om det, med andre der havde oplevet det samme. Jeg har valgt være frivillig hos aldrig alene, da jeg gerne vil bidrage til at ingen unge føler sig alene, når det hele føles svært.
Nanna er ledig. Læs mere om Nanna
Henning

Henning

Jeg har mistet mange i mit liv, men især en har været svær,  Det var da jeg for 10 år siden mistede min kæreste, som jeg levede sammen med i mange år. Da havde jeg virkelig meget brug for at snakke og fortælle de samme ting igen og igen, om hvad jeg følte og om hvordan jeg havde det. Så er det vigtig at ha en man kan betro sig til. Så jeg vil gerne være der for dig og hjælpe dig så godt igennem sorgen som muligt.  
Henning er ledig. Læs mere om Henning
Anne-Marie

Anne-Marie

Jeg mistede min mormor i sommeren 2025. Jeg var rigtigt tæt med min mormor, så hendes dø ramte mig hårdt. Jeg var rigtig ked af det – og dertil fik jeg mange forskellige følelser i min krop i forbindelse med hendes død. Det var følelser som frustration, dårlig samvittighed og mange flere. Det som hjalp mig med mine følelser, var at snakke om det med folk – det at dele det med andre har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg er frivillig i Aldrig Alene, da jeg ønsker at hjælpe personer der har mistet med at snakke om deres følelser omkring et dødsfald, da det har hjulpet mig rigtig meget i processen med sorgen.
Anne-Marie er ledig. Læs mere om Anne-Marie
Kåre

Kåre

  Jeg mistede min moster da jeg var 15 år, hun var 38. Jeg havde altid været tæt på hende, blev ofte passet af hende i min barndom og vi havde rejst meget sammen. Jeg lukkede mig lidt ind i mig selv og talte ikke med andre om hendes død. Jeg er frivillig i Aldrig alene, fordi jeg gerne vil støtte andre unge, med ikke at være alene i sorgen.   
Kåre er desværre ikke ledig. Læs mere om Kåre
Annette

Annette

Min mor blev syg med brystkræft, lige da jeg var startet i gymnasiet. Jeg husker tydeligt den store frygt for at miste hende, og håbet om, at hun ville blive rask. Årene, der fulgte, var meget svære. Hun blev gradvist mere syg, og til sidst var hun slet ikke sig selv længere. Da jeg var 21 år, døde hun, men på mange måder havde jeg mistet hende længe før. I de år oplevede jeg ofte, at mine veninder levede et ubekymret ungdomsliv, mens jeg følte mig meget alene med sorgen og angsten. Jeg er frivillig i Aldrig Alene, fordi jeg gerne vil være der for børn og unge, som har mistet. Jeg ved, hvor hårdt og ensomt det kan føles, men jeg ved også, at det hjælper at møde nogen, der forstår og bare lytter, og som kan give et lille glimt af håb.
Annette er desværre ikke ledig. Læs mere om Annette

Betina

Sorg har fulgt mig gennem livet – ikke som noget, jeg har valgt, men som noget, der har formet mig. Jeg mistede venner allerede i folkeskolen, og det gjorde mig tidligt opmærksom på, at livet kan ændre sig på et øjeblik. Siden da har jeg sagt farvel til flere mennesker jeg holdt af, blandt andet bedsteforældre, familiemedlemmer – og de sværeste tab af dem alle, min mor, min svigermor og for nylig min svigerfar. De tab har lært mig, hvor forskellig sorg kan være, og hvor meget det betyder at blive mødt med forståelse i stedet for råd. Jeg ved, hvordan sorg kan fylde hele kroppen den ene dag og gemme sig i hjørnerne den næste. Jeg ved, hvordan det føles, når omgivelserne gerne vil hjælpe – men ikke helt ved hvordan. Jeg vil gerne give dig det, jeg selv har haft brug for. Et menneske, der ikke skynder sig at trøste eller forklare, men som tør lytte og som ved, at sorg ikke kan fikses, men tager tid at bearbejde – og at det nogle gange bliver lettere, når man ikke bærer sorgen alene. At være frivillig giver mig mulighed for at bruge mine egne erfaringer på en meningsfuld måde. Ikke for at gøre det til min historie, men jeg ønsker at være et trygt menneske i en sårbar tid – en, der kan lytte uden at dømme og være til stede uden at konkludere.  
Betina er desværre ikke ledig. Læs mere om Betina

Andre

Akut chat

Akutchatten er lukket og vil fremover ikke kunne benyttes.   
Akut chat er desværre ikke ledig. Læs mere om Akut chat